Loading...

Online Socialt Netværk for Mennesker med Angst


    Omfavn din Angst


    Opret en GRATIS og uforpligtende profil

    Skab nye sociale relationer og netværk gennem bl.a. forum, grupper og chat m.m.

AngstOasen

Aktiviteter

Arranger og inviter til IRL-aktiviteter

Landsdækkende

Mød angstramte fra hele Danmark

Fotos

Skab dit eget personlige fotoalbum


Sikkerhed og autenticitet

Vi gør vores bedste for at opretholde et trygt og sikkert netværk for alle

Kryptering

Alle personlige oplysninger krypteres via SSL

Godkendelse

Alle blog-, forum- og gruppe-emner m.m. godkendes før offentliggørelse

Verificering

Alle nyoprettede profiler verificeres i 3 trin




Tag dit netværk med dig overalt

Vi er fuldt ud optimeret til at kunne køre på alle dine enheder


På din Stationære


På din Bærbare


På din Tablet


På din Telefon




At tale om tabuet

Det at tale om psykisk sygdom kan være en kompliceret affære

Angsttilstande

Angstlidelser er hyppige.
Hvis de ikke behandles, kan de være meget invaliderende...



Angstlidelser spænder over fobier, som oftest er harmløse, til generaliseret angst, panikangst og posttraumatisk stresstilstand (PTSD), der kan være invaliderende. Fælles for disse sygdomme er en blanding af yderst generende psykiske angstsymptomer med en række symptomer fra kroppen, som f. eks. hjertebanken, svimmelhed og føleforstyrrelser. Behandling med kognitiv terapi har ofte god effekt. Antidepressiv medicin kan også være en hjælp.



Hvad er angst ?

Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst. Frygt og rædsel er normale reaktioner på hændelser, som opleves som truende eller farlige. Udover selve den psykiske angstoplevelse fører sådanne hændelser til, at det såkaldte autonome nervesystem reagerer. Det udløser en lang række symptomer fra kroppen. Hjertet banker, man sveder, er svimmel og har ubehag i maven.



Hvor hyppig er angst ?

Angst er en meget hyppig lidelse. 5 % af kontakterne til de praktiserende læger i Danmark handler om angst. Mindst hver tiende kvinde eller mand bliver på et tidspunkt i livet ramt af en angsttilstand.



Angsttyper

Der findes flere angsttyper :
Panikangst er anfald af intens frygt og ubehag. De opstår helt uventet, og er tilsyneladende ikke relateret til nogen bestemt situation.
Fobier er, at man oplever angst i bestemte situationer, og at man undgår disse situationer for at mindske angsten. Fobier er forbundet med bestemte og klart afgrænsede fænomener. F.eks. bestemte dyr, højder, lukkede rum, blod eller sociale situationer.
Generaliseret angst er til stede hele tiden men i varierende grad, uafhængig af situationen. Samtidig føler den angste person sig næsten konstant anspændt og bekymret over frygtelige ting, der kan ske.
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) kommer efter en bestemt svært belastende hændelse. Det kan være en naturkatastrofe, en voldtægt eller en alvorlig ulykke. Denne hændelse genopleves igen og igen, enten i vågen tilstand eller i drømme. Man vil derfor forsøge at undgå ting eller situationer, som minder om hændelsen.

Depression, stof - og alkoholmisbrug samt skizofreni og en række andre lidelser kan også føre til angst. Visse kropslige sygdomme kan også medføre angst, f.eks. hjerterytmeforstyrrelser.



Hvad er symptomerne på angst ?

Angstsymptomerne udløses lettere end sædvanligt eller kommer helt uden varsel ved sygelig angst. Angsten kan ramme én som lyn fra en klar himmel. De typiske symptomer er rysten, svedudbrud, hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed og åndenød. Men der kan være andre symptomer, og de behøver heller ikke alle være tilstede på én gang. Typisk er den angste person bange for, at hun er ved at blive sindssyg eller dø f.eks. af et hjerteanfald. Desuden frygter man at få nye anfald.



Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på ?



Det er vigtigt ikke at give efter for forventningsangsten ("angsten for angsten"). Det vil forstærke sygdommen.



Hvordan får man angst ?

Man kan ikke sætte fingeren på én enkelt årsag til angst. De afhænger bl.a. af hvilken type angst, det drejer sig om. Det er dog centralt, at man er meget følsom for forskellige kropsfornemmelser, som alle mennesker kan opleve. Et menneske, der har angst, fortolker disse kropssignaler som værende meget farlige, hvilket udløser angsten. Harmløse ekstraslag, som hjertet slår, kan f.eks. tolkes af den angste person som tegn på, at vedkommende har en farlig hjertesygdom og når som helst kan dø. Man ved også, at de såkaldte signalstoffer i hjernen som f.eks. serotonin kan være forstyrrede ved angst. Medicin, som ændrer på koncentrationen af disse stoffer, lindrer derfor også angst. Fobier kan opstå hos mennesker, som har oplevet noget ubehageligt i en bestemt sammenhæng. Har man f.eks. én gang været indespærret i en standset elevator, kan man udvikle angst for at køre i elevatorer igen og blive angst, hvis man alligevel er tvunget til det. Andre gange er sammenhængen mellem det man er bange for og dets reelle farlighed ikke så indlysende, som f.eks. hvis man er bange for åbne pladser (agorafobi). Hvis man i barndommen er blevet hårdt straffet for at have bestemte følelser, vil man som voksen kunne opleve angst i forbindelse med, at lignende følelser eller drifter trænger sig på.



Hvordan stilles diagnosen ?

Den angste person skal fortælle udførligt om sine symptomer, og hvordan de har udviklet sig. Lægen kan ud fra disse oplysninger få en klar opfattelse af sygdommens natur, og hvordan den har udviklet sig. Bestemte kendetegn ved sygehistorien vil ofte være nok til at stille diagnosen. Det er vigtig at kortlægge, om angsten er vedvarende. Hvis man er generelt ængstelig, har tendens til at bekymre sig, er anspændt og har muskelspændinger, kan det tyde på generaliseret angst. Hvis man har angstanfald med høj intensitet og kort varighed (i nogle få minutter), tyder det på panikangst. Angst forbundet med tanken om eller synet af et bestemt dyr (f.eks. en edderkop) eller situation tyder på fobisk angst. Hyperventilationsanfald er almindelige ved forskellige former for angst. Det vil sige, at man ånder for kraftigt og for hurtigt ind og ud, fordi man føler, man ikke får nok luft. Denne type anfald er hyppigst ved panikangst. Hyperventilation ledsages ofte af føleforstyrrelser i hænderne og omkring munden, hvilket yderligere opskræmmer den angstramte. Mange angste personer har fysiske symptomer. Det kan være hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, kvalme, smerter og muskelspændinger. Det kan være nødvendigt at måle blodtryk, få undersøgt hjerte og lunger med et stetoskop, få undersøgt maven og muskulaturen og evt. nervesystemet. Det kan også være nødvendigt at kontrollere forskellige blodprøver, bl.a. for at kontrollere stofskiftet. Hvis man er meget svimmel, bør man undersøges af en øre-næse-hals læge. Gentagne fysiske undersøgelser er dog unødvendige, når de samme symptomer opstår ved lignende senere episoder, og tidligere undersøgelser var normale.



Hvilken behandling er der ?

Formålet med behandlingen er at få kontrol over angsten. Man skal lære teknikker, som gør, at man får bedre kontrol over de situationer, som giver angst. Medicin af typen antidepressiva (som nogen journalister med en dårlig betegnelse kalder "lykkepiller") har god effekt på en del typer af angst. Medicin af typen benzodiazepiner, anvender man kun ved generaliseret angst, og i enkelte tilfælde af alvorlig panikangst. De er vanedannende, og afhængigheden kan blive et større problem end angsten. De anvendes derfor sjældent, også fordi man i dag har andre og bedre typer medicin til at behandle angst. Betablokker er hjertemedicin, som hindrer hjertet i at slå hurtigt. Denne type medicin kan have effekt hos personer, hvor netop hjertebanken er et meget generende symptom. Til gengæld hjælper den ikke på andre af angstsymptomerne. Samtalebehandling med generel information om tilstanden er meget vigtig. Forskellige former for psykoterapi har god effekt mod angsttilstande, såkaldt kognitiv terapi er særdeles effektivt. Det går ud på at afdække uhensigtsmæssige tankemønstre og ændre disse. F.eks. kan man blive bevidst om, at man er tilbøjelig til at reagere med angst, så snart man mærker helt ufarlige symptomer fra kroppen. Såkaldt eksponeringsbehandling ved fobier går ud på gradvis at udsætte den angste for det, hun er bange for. På denne måde vil den ubegrundede frygt for det, man er bange for, efterhånden forsvinde.



Hvordan er langtidsudsigten ?

Bestemte fobier kan have god prognose ved behandling. De øvrige fobier har oftest et kronisk og tilbagevendende præg. Generaliseret angst har ofte et kronisk og svingende forløb med gode og dårlige perioder. Især panikangst kan reagere meget gunstigt både på kognitiv terapi og antidepressiv medicin, så mange kan blive fuldstændigt raske. Andre mennesker med panikangst vil i perioder med f.eks. svær stress opleve tilbagefald, som så må behandles. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) bedres ofte over tid og kan også behandles med held. Den vigtigste behandling er kognitiv terapi med særlig vægt på ekspositionsbehandling. Det vil sige, at man med en erfaren behandler hjælp ganske gradvist udsættes for erindringer eller påvirkninger, som minder én om den hændelse, man har været ude for. Derved lærer man at mestre de følelser, det vækker i én. Men det kræver meget nænsomhed og erfaring at styre det. Det er vigtigt, at den angste person ikke i stedet bliver udsat for re-traumatisering, det vil sige en gentagelse af den forfærdelige oplevelse. Samtidigt er det meget vigtigt for en person med PTSD at lære at begrænse undgåelsesadfærden. Undgåelsesadfærd vil sige, at man er tilbøjelig til at begrænse måden, man lever på. Det sker for at undgå situationer og andet, der kan få de ubehagelige symptomer til at blusse op igen. Dette giver en umiddelbar lindring. På sigt vil det dog forværre situationen og medføre indskrænket livsførelse. Det kan f.eks. medføre, at man ikke mere kan gå på gaden alene og lignende. Det kræver også megen støtte fra en behandler, man har tillid til. Antidepressiv medicin kan også hjælpe.



Misbrug af alkohol og stoffer

Nogle personer med angst finder ud af at dulme deres symptomer med alkohol eller stoffer. Dette vil ofte virke kortvarigt. Det kan dog bringe dem fra asken og i ilden, fordi der så opstår helt nye problemer pga. misbruget (se f.eks. alkoholmisbrug). Det er derfor meget vigtigt, at man tager problemet alvorligt og får startet en hurtig og effektiv behandling.





Kilde: Sundhed.dk
Poul Videbech, speciallæge
Fagligt opdateret:02.09.2015